At tage stilling til arven efter sig selv er for mange et følsomt emne, som nemt kan blive udskudt til senere. Men et velovervejet testamente er en af de bedste måder at beskytte sine nærmeste på og sikre, at ens ønsker bliver respekteret, når man ikke selv er her
længere. Uden klare aftaler og kendskab til arverettens regler risikerer man, at arven fordeles på en måde, der ikke stemmer overens med ens egne ønsker – eller at det fører til unødige konflikter blandt de efterladte.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste aspekter af testamente og arveret i Danmark. Du bliver klogere på, hvordan arven som udgangspunkt fordeles, hvad tvangsarv og friarv betyder, og hvilke faldgruber du især skal være opmærksom på. Vi ser også nærmere på, hvordan du bedst muligt kan tage hensyn til specielle familiesituationer, som sammenbragte familier eller ugifte samlevende, og hvorfor det kan være en god idé løbende at opdatere sit testamente.
Artiklen giver dig konkrete råd, så du kan træffe velinformerede valg og skabe tryghed for både dig selv og dine efterladte.
Hvad er et testamente, og hvorfor er det vigtigt?
Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvordan dine værdier og ejendele skal fordeles, når du går bort. Uden et testamente fordeles arven automatisk efter arvelovens standardregler, hvilket ikke altid svarer til dine ønsker eller tager højde for specielle familiære forhold.
Ved at oprette et testamente kan du sikre, at dine nærmeste – for eksempel børn, samlever eller særbørn – får netop den arv, du ønsker, de skal have.
Det giver dig også mulighed for at tage hensyn til situationer som sammenbragte familier eller særlige ønsker om fordeling af personlige effekter og værdier. Et testamente kan dermed være med til at forebygge uenigheder og konflikter blandt arvingerne og sikre, at din formue fordeles på en måde, der afspejler dine personlige ønsker og værdier.
De vigtigste regler i dansk arveret
Når man taler om de vigtigste regler i dansk arveret, er det først og fremmest afgørende at forstå, hvordan arven fordeles, hvis der ikke er oprettet et testamente. Ifølge arveloven er det primært ens nærmeste slægtninge – ægtefælle og børn – der arver ens formue.
Hvis afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, deles arven som udgangspunkt med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene. Hvis der ikke er børn, vil ægtefællen arve hele formuen, og hvis der ikke er ægtefælle, går arven til børnene.
Findes der hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til forældre, søskende eller deres børn, og i sidste ende til fjernere slægtninge, hvis ingen nærmere pårørende findes.
En central regel i dansk arveret er tvangsarven – det vil sige, at visse arvinger (typisk ægtefælle og livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.) altid har krav på en del af arven, uanset hvad der måtte stå i et testamente.
Tvangsarven udgør 25 % af arvelodden for disse personer samlet set, mens resten – kaldet friarv – kan fordeles frit via testamente. Det er desuden vigtigt at bemærke, at ugifte samlevende ikke automatisk arver hinanden, medmindre der er oprettet testamente.
Arveretten regulerer også, hvordan boet skal behandles – eksempelvis hvilke regler der gælder for gæld og fordeling af aktiver. Endelig er det værd at nævne, at arveloven stiller krav om, hvordan et testamente skal oprettes og underskrives for at være gyldigt. At kende til disse grundlæggende regler gør det lettere at tage stilling til, om ens ønsker til fordeling af arv opfyldes automatisk, eller om der er behov for at oprette et testamente for at sikre, at ens efterladte får den arv, man ønsker.
Forskellen på tvangsarv og friarv
Forskellen på tvangsarv og friarv er central at forstå, når du vil sikre, at dine ønsker bliver respekteret i dit testamente. Tvangsarv er den del af arven, som du ikke kan disponere frit over, fordi den ifølge arveloven tilfalder dine nærmeste pårørende – typisk dine børn (livsarvinger) og ægtefælle.
Tvangsarven udgør 25 % af din formue, mens de resterende 75 % kaldes friarv.
Friarven er den del, du selv bestemmer over i et testamente; den kan derfor testamenteres til for eksempel velgørenhed, venner eller andre familiemedlemmer. Hvis du ikke opretter testamente, fordeles både tvangsarv og friarv efter arvelovens standardregler. Ved at kende forskellen kan du tage mere kvalificerede valg om, hvordan din arv skal fordeles, og hvem du ønsker at begunstige.
Typiske fejl, når du opretter testamente
En af de mest almindelige fejl, når man opretter testamente, er at overse de lovpligtige regler om tvangsarv, hvilket kan føre til, at dele af testamentet bliver ugyldigt. Mange glemmer også at opdatere testamentet, når livssituationen ændrer sig – for eksempel ved skilsmisse, nyt ægteskab eller fødsel af flere børn.
Derudover ser man ofte uklare eller upræcise formuleringer, som kan give anledning til misforståelser eller konflikter blandt arvingerne. Nogle vælger helt at skrive deres testamente selv uden juridisk rådgivning, hvilket øger risikoen for fejl i form og indhold.
Endelig glemmer mange at få testamentet underskrevet korrekt foran to vitterlighedsvidner eller hos en notar, hvilket kan gøre det ugyldigt. For at sikre, at dine ønsker bliver fulgt, er det derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne og, om nødvendigt, søge professionel hjælp.
Særlige hensyn til sammenbragte familier og ugifte samlevende
Når man lever i en sammenbragt familie eller som ugifte samlevende, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på arvereglerne og få lavet et testamente. Ifølge dansk arvelov arver ugifte samlevende nemlig ikke automatisk hinanden, uanset hvor mange år man har boet sammen eller har fælles børn.
Det betyder, at hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig, skal det stå tydeligt i et testamente.
For sammenbragte familier gælder det, at stedbørn ikke har arveret efter en papforælder, medmindre det er bestemt i et testamente.
Uden testamente vil arven derfor kun gå til biologiske børn. For at undgå utilsigtede situationer, hvor for eksempel børn fra tidligere forhold udelukkes, eller hvor samleveren står uden økonomisk sikkerhed, bør man overveje en nøje tilpasset testamentsløsning. Det kan være en god idé at få professionel rådgivning, for reglerne kan være komplicerede, og det er vigtigt, at testamentet tager højde for netop din families sammensætning og ønsker.
Sådan sikrer du dine børn bedst muligt
Når du ønsker at sikre dine børn bedst muligt, er det vigtigt at tage stilling til både, hvordan arven skal fordeles, og hvordan børnene skal beskyttes økonomisk og juridisk. Et testamente giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine værdier og ejendele skal overdrages, og du kan for eksempel vælge at oprette en båndlagt arv, så børn under 18 år ikke får fuld råderet over arven, før de fylder 18 eller en højere alder, du bestemmer.
Overvej også, hvem der skal være værge eller formueforvalter for mindreårige børn, så du kan udpege en person, du har tillid til, og som kan varetage børnenes interesser.
Hvis du har sammenbragte børn, bør du være ekstra opmærksom på testamentets formulering, så alle børn tilgodeses efter dine ønsker.
Endelig er det vigtigt løbende at opdatere testamentet i takt med, at dine eller børnenes livsforhold ændrer sig, for eksempel ved fødsel, adoption eller skilsmisse, så dine børn altid er bedst muligt sikret.
Hvornår bør du opdatere eller ændre dit testamente?
Det er vigtigt løbende at tage stilling til, om dit testamente stadig afspejler dine ønsker og livssituation. Du bør især overveje at opdatere eller ændre dit testamente, hvis der sker større ændringer i dit liv – for eksempel hvis du bliver gift, skilt, får børn eller børnebørn, mister en nær slægtning, får en ny samlever, eller hvis din økonomiske situation ændrer sig væsentligt.
Også hvis du flytter til udlandet eller får værdier i udlandet, kan det være nødvendigt at justere testamentet.
Desuden kan ændringer i lovgivningen påvirke, hvordan arven fordeles, hvilket kan gøre det relevant at få gennemgået testamentet af en fagperson. Generelt anbefales det at gennemgå testamentet mindst hvert 3.-5. år for at sikre, at det fortsat passer til dine ønsker og den aktuelle situation.
Gode råd til at få professionel hjælp og undgå konflikter
Når du ønsker at oprette et testamente, kan det være en stor fordel at søge professionel hjælp hos en advokat med speciale i arveret. En fagperson kan sikre, at dine ønsker bliver formuleret tydeligt og juridisk korrekt, så der ikke opstår tvivl eller misforståelser blandt arvingerne.
Det kan også forebygge konflikter i familien, hvis alle parter på forhånd er informeret om dine beslutninger, og hvis testamentet er udarbejdet på en måde, der tager hensyn til både lovgivningen og familiære relationer.
Overvej at tage en åben dialog med dine nærmeste om dine ønsker, og lad gerne en uvildig rådgiver være til stede, hvis der er risiko for uenighed.
En professionel rådgiver kan desuden hjælpe med at identificere potentielle problemer, som du måske ikke selv har overvejet, og sikre, at testamentet opdateres, hvis din livssituation ændrer sig. Ved at tage disse forholdsregler er du bedre stillet i forhold til at undgå uoverensstemmelser og sikre, at dine efterladte får den arv, du ønsker at give dem.